lørdag den 28. august 2010

Gulshan One Marked

Mens Ingrid var til fødselsdagsfest hos Bente fra sin klasse, og Astrid og Asbjørn var i den nordiske klub, tog Svend og jeg en tur til Gulshan 1 Marked. Da det er Ramadan, var der mange mennesker, som havde travlt med indkøb til Eid ul-Fitr om to uger. Det må svare nogenlunde til at tage en tur i Lyngby storcenter på en lørdag midt i december måned.
















På dette marked, som både er udendørs og indendørs, kan man købe alt fra køkkengrej, kolonialvarer og grøntsager til legetøj og møbler. Her går man på snævre gange blandt stande, boder og butikker med varer stillet sirligt op på hylder fra gulv til loft. Butikker af samme slags ligger side om side, hvilket gør det nemt at finde lige det, man skal bruge.


Vi havde vores chauffør, Jishu, med, for at han kunne hjælpe os med at forhandle en god pris på et sæt havemøbler. Tror nu ikke det gjorde den store forskel, men lidt rabat fik vi da.
I kæmpe baljer blev der rørt dej, som blev kogt i store gryder med sydende olie til lækre iftar snacks. Iftar er det måltid, muslimmerne indtager, når fasten brydes ved solnedgang i Ramadan måneden. På mandag er vi inviteret til iftar hos Astrids egyptiske klassekammerat Lobna.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar