Verden er blevet mindre

MS Bergensfjord 28 maj 1958

I 1958 flyttede mine forældre til Huntsville, Alabama. Alt hvad de kunne have med sig var i de kufferter, de kunne bære. Rejsen i sig selv tog over en uge. Det var dengang, man måtte sejle, hvis man ville krydse Atlanten. Det var lidt af et skridt ud i den store verden at tage for et nygift par først i tyverne. Et år boede de i USA, mens min far uddannede sig for forsvaret. Kontakten hjemadtil var sparsom og bestod stort set kun af de private breve, som blev udvekslet med familie og venner. Danske nyheder og kultur kunne de ikke følge med i, og besøg hjemmefra fik de slet ikke. Men i dag et halv århundrede senere er verden blevet noget mindre. Når man rejser ud giver man ikke sådan slip på det der hjemme. Internettet gør den store forskel. Som vi lever her i Dhaka hører vi P3 natradio til morgenkaffen, checker danske nyheder på berlingske.dk, ser Ramasjang på DR NU, deltager i 8. guls klassens time over Skype og chatter med veninden fra Hellerup over Facebook. Nogen vil mene, at det er for nemt ikke at slippe det man kom fra, men omvendt er det den kultur vi vil have vores børn skal identificere sig med og skal finde sig hjemme i.

Selv om vi nu har levet med Internet i et par årtier, så synes jeg stadig det er fascinerende, hvilke muligheder det udløser. Tag nu den anden morgen, hvor Asbjørn vågner op og checker sin Facebook over mobilen og skriver en kommentar til Svends gamle skoleven, Louie, i Califonien som med 14 timers tidsforskel er ved at slutte sin arbejdesdag og netop har lagt en kommentar i relation til noget han lige har oplevet på Facebook. De lever på hver sin side af jorden, tusinder af kilometer adskilt og så alligevel så tæt på hinandens hverdag. Det er da fascinerende.

Så her fra kommer et stort HURRA for at Internettet har gjort verdenen mindre!

Shinepukur procelæns fabrik

Bangladeshes største porcelænsproduktion til eksport finder sted på Shinepukur fabrikken i Gazipur, 35 km nord for Dhaka eller 1½ times kørsels fra Gulshan på en god dag. Fabrikken ligger i Beximco Industrial Park, et aflukket og velholdt område, sammen med en stribe tekststilfabrikker. Her beskæftiges 3500 medarbejder med at producere porcelæn til eksport over hele verden. Det er firmaer som norske Wik & Walsøe, svenske Rörstrand og IKEA og sågar luxembourgske Villeroy & Boch, som får produceret porcelæn her, men også mange andre for mig ukendte firmaer. Produktionen foregår primært ved håndkraft. I en kæmpe produktionshal bliver der stanset tallerkener, støbt tekander og drejet skåle, som efter første brænding glaseres ved håndkraft med hele armen ned i en kæmpe tønde glasur. Efter anden brænding bliver porcelænet sorteret efter hvilket eksportmarked, det skal til. Dekorering forgår i mindre aflukkede lokaler hvor overførselsmærker sirligt lægges på porcelænet, inden det brændes for sidste gang. Fabrikken vises gerne frem og efterfølgende kan man besøge deres ’display room’ og bestille porcelæn til helt uhørte lave priser.

Created with Admarket's flickrSLiDR.

Cricket World Cup 2011

Sidste år strandende vi ufrivilligt på grund af askeskyen på Barbados mens cricket verdensmesterskabet foregik. I år, hvor vi bor i Dhaka, foregår Cricket World Cup 2011 i Bangladesh. Måske er det et tegn?

Cricket World Cup 2011 løber af stablen fra midt februar til starten af april. Det er første gang, Bangladesh skal have værtskabet, som dog deles med Sri Lanka og Indien. Fjorten nationale hold har kvalificeret sig til at deltage, heriblandt tre europæiske (England, Irland og Holland), tre afrikanske, to nordamerikanske, to stillehavs og fire asiatiske (Pakistan, Sri Lanka, Indien og Bangladesh). Første kamp skal spilles den 19. februar mellem de to medværter Bangladesh og Indien på Sher-e-Bangla National Stadium i Mirpur og derefter går det slag i slag på forskellige stadions i Sri Lanka, Indien og Bangladesh. Bangladesh spiller sine indledende kampe i gruppe B mod Indien, Irland, Vestindien, England, Holland og Sydafrika og alle kampe foregår i Bangladesh. Kvartfinalerne spilles i slutningen af marts, og to af dem i Dhaka, mens semifinalerne spilles i henholdsvis Colombo, Sri Lanka og Mohali, Indien. Finalen ligger den 2. april i Mumbai, Indien.

Maskotten for mesterskabet er en lyseblå elefant, og det sidst halve år har vi kunne finde ham rundt omkring i byen med et digitalt display som tæller ned til åbningskampen. Åbningsceremonien finder sted den 17. februar, og i disse dage bliver der øvet heftigt på det stadion, som vi er nabo til. Fra tidlig morgen til sen aften slås takten an med trommer og musik af forskellig slags. Der tælles i en uendelighed til dansetrin: ”five, six, seven, eight…five, six, seven, eight”. I går var det den bengalske nationalmelodi som blev øvet igen og igen. Det kan kun blive godt. Åbningsceremonien foregår på Bangabandhu National Stadium i Dhaka.

Jeg har ikke kunnet finde frem til, hvor Cricket World Cup 2012 skal foregå, så hvem ved om skæbnen vil bringe os derhen næste år?

Tal på Bangla

Tallene på bangla er en flot samling krumelurer og ikke umiddelbart sådan lige til at afkode. For eksempel ligner fire-tallet et otte-tal og syv-tallet et ni-tal. Så når der står ৪৭, hvem skulle så havde troet at det var 47? Nummerpladen på min bil har jeg hidtil ikke kunne læse, men nu har jeg afkodet den. Den har seks karakterer. Det første er bogstavet ’d’ som står for ’dutabash’ som på bengalsk betyder ambassade og dermed angiver at det er en diplomatbil. De næste to tegn er ’31’ som på diplomatplader er landekoden for Danmark. De sidste tre tal er ’027’ og angiver blot at det er bil nummer 27 blandt danske diplomater. Sådan kan man blive så klog.

১ (ek, 1) ২ (dui, 2), ৩ (teen, 3), ৪ (char, 4), ৫ (pach, 5 ), ৬ (chhoy, 6),  ৭ (shat, 7), ৮ (aT, 8), ৯ (nOy, 9), ১০ (dOsh, 10)