På byvandring i Puran Dhaka

  

Colombo Shaheb Tomb

Urban Study Group er en gruppe arkitekter, som arbejder frivilligt for bevaring og restaurering af historiske bygninger i Dhakas gamle bydel, Puran Dhaka (’Gamle Dhaka’). Taimur Islam, en af disse foretagsomme arkitekter, viste os rundt i Puran Dhaka en lørdag formiddag. Vi mødtes på den kristne kirkegård, som oprindelig var for europæiske handelsmand og deres familier, men som siden begyndelsen af 1800 tallet har været i forfald. Blandt tilgroede og misvedligeholdte gravsteder stikker et mausoleum ud: Colombo Saheb's Tomb huser tre gravsteder hvis inskriptioner med tiden er forvitret. Bygningen er svært beskadiget og viklet helt ind i træernes rodvækst. Men der er håb, for en global virksomhed har netop indviet i at sponsorere en restaurering. 

Vi går videre af smalle gader uden fortov blandt rickshaws, CNGs, biler og lastbiler. Vi smyger os ind gennem smøger og står pludselig i midt i et krydderimarked. Helt nede langs bredden af Buriganga floden i et kaos af sælgere og midlertidige lagre af grønsager ligger 150 år gamle bygninger, som en gang har været flotte herskabsboliger, men som ikke længere er værdsatte og derfor ikke bliver bevaret. Ruplal house er en af disse, som en gang har huset en velhavende armensk købmand og hans familie. I dag indeholder bygningerne en blanding af marked og mindre produktionsvirksomheder, som blot lader bygningerne forfalde. Man kan knap nok se facaden for skure, skyggesejl og nyere uinteressante bygninger.

Ruplal house

Vi går ned ad Lal Menon Shaha Street og fornemmer tydeligt, at her engang i kolonitiden har levet velhavne familier, som har brugt penge på flot udsmykkede boliger. Her er altaner med kunstfærdigt smedejernsrækværk, vindueshvælvinger med sirligt udmejslede blomster motiver. Der er også enkelte overlevende bygninger og bygningsdele fra Moghul tiden i 15 og 16 hundredetallet. Men bygningerne er alle stærkt forfaldne og overbegroede. Urban Study Group har arbejdet med at genere computer billeder af denne gade for at vise, hvor smuk den ville være, hvis bygningerne blev restaureret. Desværre mangler både ressourcer og viljen til at prioritere bevaringsarbejdet. Husejerne ser større økonomiske fordele i at sælge deres ejendomme til entreprenante bygherrer, som blot ønsker at rive de gamle og forfaldne bygninger ned og bygge nye og moderne huse. På den måde er en stor del af Dhakas gamle huse allerede gået til.