Blog om hverdags trivialiteter fra vores liv som udsendte til Bangladeshes hovedstad.
mandag den 31. januar 2011
Sundarban – verdenens største mangoveskov
Mindre end 10% af Bangladesh er dækket af skov og Sundarbans udgør de 5%. Skoven ligger i det enorme delta af floderne Ganges, Brahmaputra og Meghna ved den bengalske bugt og er verdens største mangroveskov. Direkte oversat betyder Sundarban, smuk skov (”sundar” smuk; ”ban” skov). Således kaldes de træer, som udgør størstedelen af skoven, også ”sundri”. Hele området er naturreservat og siden 1997 udnævnt til UNESCO world heritage. Sundarbans er unik for sin flora og fauna. Det er her den berømte bengalske tiger bor. Der er formentligt kun få hundrede tilbage af dem, og eftersom de lever alene i territorier og er menneskesky, er de svære at få øje på. Vi havde i to dage mellem jul og nytår chartrey en båd til at sejle os og familien fra Haderslev rundt i området. Første nat sejlede vi dybt ind i Sundarbans og næste morgen sejlende vi i en lille fredelig robåd op af en lille biflod. I den tidlige morgendis så vi friske tigerspor og enkelte fugle. Om formiddagen gik vi en tur i land og slappede af på strandbredden af den bengalske bugt ,og senere på eftermiddagen oplevede vi igen mangrove skoven fra robåden og så et rigt fugleliv, dådyr, vildsvin og en enkelt øgle. Som den fuldendte afslutningen på dagen iagttog vi en knaldrød sol gå ned i horisonten. Det var en smuk oplevelse og dejlig kontrast til hverdagen hektiske og larmede byliv i Dhaka.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar